Person fundet død i villa

Midt- og Vestjyllands Politi er mandag massivt til stede i landsbyen Salten.

Politi og teknikere fylder mandag eftermiddag godt i gadebilledet i den lille by. Se flere billeder under artiklen. Foto: Øxenholt Foto
Udgivet Opdateret

Politi, teknikere og en retsmediciner undersøger mandag eftermiddag en villa i landsbyen Salten syd for Silkeborg. Her er der fundet en død person.

Det skriver Ekstra Bladet.

Til avisen fortæller politikommissær i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Midt- og Vestjyllands Politi, Tue Nissen, at der er tale om et såkaldt mistænkeligt dødsfald:

– Vi undersøger et mistænkeligt dødsfald. Vi har været på stedet i nogle timer. Og vi vil fortsat være til stede i nogen tid endnu, siger Tue Nissen til Ekstra Bladet.

Et mistænkeligt dødsfald betyder kort og godt, at der ikke umiddelbart er en forklaring på, hvorfor vedkommende er død.

Det er endnu uvist, hvilket køn og hvilken alder, den afdøde har.

Newsbreak.dk er trods gentagne forsøg endnu ikke lykkedes med at komme igennem til vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Powered by Labrador CMS