Person kørt ned: Bilist stukket af fra politiet

Bilen er fundet, men bilisten er sluppet væk.

Udgivet Opdateret

Det har været en travl aften for politiet i København. Torsdag aften endte en biljagt nemlig galt, da en fodgænger blev ramt af en bilist på Valby Langbygade.

Artiklen fortsætter under videoen.

Københavns Politi havde tidligere forsøgt at stoppe manden ved Damhus Søen – dengang var det Københavns Vestegns Politi, der prøvede at stoppe chaufføren.

Københavns Politi bekræfter til Newsbreak.dk den voldsomme biljagt, hvor en person bliver påkørt.

– Vi har haft en eftersættelse her tidligere på aftenen. Vi stopper for at hjælpe fodgængeren, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup til Newsbreak.dk, inden han fortsætter.

– Personen er i ikke kritisk tilstand.

Derfor er Københavns Politi netop nu igang med at finde den bilist, der har påkørt fodgængeren i Valby.

– Vi har fundet bilen, men ikke personen. Vi betragter ikke bilen som stjålet, oplyser vagtchefen videre.

Politiet modtog den første anmeldelse om påkørslen kort før klokken 20.

Powered by Labrador CMS