Sådan kommer du igennem overgangsalderen

Hedeture, tørre slimhinder og dårlig søvn. Overgangsalderen kan være svær at komme igennem, men nogle af symptomerne kan du selv lindre

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

For nogle er overgangsalderen uden gener, men for andre er symptomerne stærkt indgribende i hverdagen.

Hedeture, blødningsforstyrrelser og tørre slimhinder er de mest almindelige symptomer, fortæller Lotte Hvas, der er speciallæge med 25 års erfaring, forsker i overgangsalder og også kan skrive forfatter på sit cv.

Disse ting kan man dog selv hjælpe med at lindre.

– Ved hedeture skal man tænke på at have tøj på, som nemt kan komme af og på.

– Man kan forsøge at undgå stærk mad, og der findes også forskellige præparater som indeholder rødkløver og soja. Det virker for en del, siger hun.

Hvis den indre varme giver problemer med at sove, så kan det være en fordel med silkelagner.

Kommet for at blive

Et andet symptom er blødningsforstyrrelser. Her skal man et smut til lægen, for at tjekke, hvad det skyldes, da det også kan være symptom på andre ting.

– Blødningerne vil være uregelmæssige den sidste tid, før de stopper helt, men man kan også få behandling for det, hvis man bløder meget. Det kan nemlig resultere i, at man kan få blod- og jernmangel, siger Lotte Hvas.

Overgangsalder

– Overgangsalderen er betegnelsen for perioden omkring den sidste menstruation, og i den periode aftager mængden af kønshormonerne østrogen og progesteron.

– 80 procent af kvinder i overgangsalderen plages i forskellig grad af symptomer. Blandt de mere almindelige er hedeture, blødningsforstyrrelser, svedtendens, tørre slimhinder og problemer med søvnen.

– Rygere og tynde kvinder har generelt flest gener i overgangsalderen.

– De resterende 20 procent mærker ikke andet, end at menstruationen holder op.

Kilde: sundhed.dk.

Overgangsalderen kommer ved 45- til 55-årsalderen, og ifølge Lotte Hvas er tørre slimhinder en af de gener, der kan være kommet for at blive.

– Den bedste behandling er præparater, som bruges lokalt i skeden. Mange fortsætter med det resten af livet, siger hun og fortsætter:

– Glidecreme og olieprodukter kan også hjælpe ved sex. Det er vigtigt at vide, at selv om man har lyst til sex, så kan det fysiske være udfordret, men det kan man gøre noget ved.

For nogle kan hormonbehandling være en løsning, hvis generne påvirker livskvaliteten, men det skal man tale med sin egen læge om.

Regelmæssig kost og motion

Noget, der generelt kan lindre ubehag i løbet af overgangsalderen, er regelmæssig kost og motion. Det kan blandt andet hjælpe på søvnkvaliteten.

Det fortæller Søs Wollesen, som er læge og forfatter til bøger om overgangsalderen.

– Mad kan have betydning for, hvor meget man vågner om natten, og hvordan hjertet banker, siger hun og fortsætter:

– Dyrk motion, og gerne mere styrketræning end konditionstræning. Den slags motion gør, at der dannes hormoner, som bidrager til balance i kroppen. Hvis man går 10.000 skridt dagligt, er det ikke nok, man skal have pulsen op.

Ifølge hende kan man hjælpe sig selv yderligere, hvis man undgår fed mad, for meget kaffe samt alkohol og stress.

Udsatte grupper

Det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvor mange symptomer på overgangsalderen, man mærker. Søs Wollesen påpeger dog, at det oftest er værst for meget tynde kvinder eller kvinder, der er overvægtige.

Lotte Hvas er enig i, at perioden kan føles og opleves vidt forskelligt, og det skal man huske som kvinde.

– Man skal tage sig selv alvorligt og mærke efter, hvordan man har det. Det er ikke en undergang, det er en overgang, siger hun.

Myter om overgangsalderen

– Overgangsalderen er betegnelsen for perioden omkring den sidste menstruation, og i den periode aftager mængden af kønshormonerne østrogen og progesteron.

– 80 procent af kvinder i overgangsalderen plages i forskellig grad af symptomer. Blandt de mere almindelige er hedeture, blødningsforstyrrelser, svedtendens, tørre slimhinder og problemer med søvnen.

– Rygere og tynde kvinder har generelt flest gener i overgangsalderen.

– De resterende 20 procent mærker ikke andet, end at menstruationen holder op.

Kilde: sundhed.dk.

Journalist og forfatter Sanne Gottlieb udgav i 2019 bogen “Klimakteriesild”. I den fortæller en række kendte kvinder ærligt om deres erfaring med overgangsalderen.

En af dem er skuespiller Mette Horn.

– Jeg ville gerne have vidst, at det kunne betyde noget for søvnen. Det er tortur, når man ikke kan få lov at sove, fortæller Mette Horn, som var så hårdt ramt af søvnløshed, at det i perioder tog hårdt på hendes humør.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS