Sommerhus nedbrændt: Beboere slog alarm

Et sommerhus i Tisvildeleje er brændt ned til grunden, efter der søndag aften udbrød brand.

Udgivet Opdateret

Søndag aften modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om en brænd på Bækkebrovej i Tisvilde.

Se mere video hos Local Eyes

Branden havde fået fat i et stråtækt sommerhus.

Beboere kom ud

Klokken 21.16 modtog politiet anmeldelsen om branden.

– Der er ikke sket personskade, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Jakob Tofte til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Det var beboerne i sommerhuset, der slog alarm og kom ud af huset.

Efter brandslukningen blev der spærret af omkring ejendommen i Tisvilde.

Sommerhus nedbrændt

Vagtchefen fastslår, at branden var meget omfattende.

– Det er en stråtækt ejendom, og sommerhuset er mere eller mindre nedbrændt, siger vagtchefen.

Beboerne i sommerhuset anmeldte branden klokken 21.16 og nåede selv ud af huset. Foto: Local Eyes
Beboerne i sommerhuset anmeldte branden klokken 21.16 og nåede selv ud af huset. Foto: Local Eyes

Over natten har huset kølet af, og i løbet af mandag formiddag skal teknikere fra Nordsjællands Politi besigtige huset for at komme en brandårsag nærmere.

Powered by Labrador CMS