Stof mistænkes for at forværre coronasygdom
Selvom meget syge patienter havde højere niveau af flourstoffet i blodet ifølge nyt studie, kan det dog ikke fastslås, om stoffet er årsag til de hårde sygdomsforløb
Citathistorie, Videnskab.dk:
Miljøbelastende og sundhedsskadelige fluorstoffer findes i alt fra regntøj, maling, stegepander, fødevarer, drikkevand og husstøv.
Nu peger et dansk studie på, at en særlig type af de giftige stoffer ophober sig i lungerne over tid, og forskerne bag studiet mistænker stoffet for at være medskyldig i hårdere COVID-19-sygdom. Det skriver Videnskab.dk.
De hårdest ramte patienter i studiet var dog også ældre og fortrinsvis mænd, hvilket er kendetegnene for, de grupper der i forvejen rammes hårdest af COVID-19. Studiet kan derfor ikke slå fast, at fluorstof er årsag til hårde COVID-forløb, men det præsenterer en hypotese.
I deres undersøgelse fandt forskerne »en klar sammenhæng« mellem de hårdere COVID-19-forløb og et almindeligt fluorstof kaldet PFBA, der er en variant af fluorstoffet PFAS.
– PFBA er kendt for at blive akkumuleret i lungerne langt mere end andre fluorstoffer, som ellers forekommer i højere koncentrationer i blodet. Derfor giver det mening, at der er en sammenhæng med COVID-19, der går i lungerne, forklarer professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet, der er hovedforfatter til det nye studie, overfor Videnskab.dk.
Bør undersøges nærmere
Resultaterne er korrigeret for alder, køn og kronisk sygdom, hvilket styrker hypotesen om, at fluorstofferne kan give øget risiko for et hårdt COVID-19-forløb, ud over hvad der skyldes andre kendte faktorer.
Philippe Grandjean understreger dog også, at de gerne vil undersøge koblingen mellem fluorstoffer og COVID-19 nærmere, da man indtil videre kun har fundet en statistisk sammenhæng – en korrelation – mellem fluorstoffer og alvorlige COVID-infektioner. Men forskerne kan ikke være sikre på, at andre faktorer ikke også spiller ind.
Overlæge på Rigshospitalet Anders Perner anerkender studiet og de nye hypoteser, det skaber, men han understreger også, at det ikke er en viden, der vil ændre behandlingen eller håndteringen af danske COVID-19-patienter.
– Rigtig meget forskning handler om at beskrive sammenhænge, og meget sjældent får man bekræftet kausalitet (årsagssammenhænge, red.). Før man beviser kausalitet, betyder det ikke noget for behandlingen, siger Anders Perner, der også er professor i intensiv medicin på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Men fundet kaster ikke bare lys over mulige årsager til sværere sygdomsforløb. Det vækker også en potentiel bekymring om effekten af vacciner under den aktuelle pandemi, påpeger Philippe Grandjean.
– Sagen er, at vi har set tydelige negative effekter på de klassiske vacciner, som er baseret på proteiner fra for eksempel stivkrampe og luftvejsinfektionen difteri, siger Philippe Grandjean.
Bekymrende
Bekymringen deles af professor i molekylær toksikologi på DTU Anne Marie Vinggaard, der i øvrigt kalder det nye studie for »velgennemført«.
– Det er velkendt, at PFAS-eksponering kan føre til forringet respons på vaccinationer, men vi ved ikke, om det kan være tilfældet med corona-vaccinen. Det er alt for tidligt at sige noget om endnu, siger hun til Videnskab.dk.
Men hvad kan du så selv gøre for så vidt muligt at undgå fluorstoffer som PFBA og PFAS?
Helt konkret kan du nedsætte eksponeringen ved at sætte kulfilter på vandhanen, undgå Gore-Tex tøj, teflonpander, samt papir- og papemballage, der er belagt med fluorstoffer. Derudover kan du huske at spørge, om der er brugt fluorstoffer, når du køber møbler, tøj, tæpper, kosmetik og så videre.
Men alt i alt er det desværre begrænset, hvor meget kan gøre på det individuelle plan, siger Anne Marie Vinggaard:
– PFAS er vidt udbredt i vores miljø, og derfor findes det også i fødevarer og drikkevand rundt omkring i Europa og andre steder i verden. Det betyder, at der generelt er dele af befolkningerne, som er for højt eksponerede for PFAS, forklarer Anne Marie Vinggaard overfor Videnskab.dk.
Enkelte steder opstår fluorstof-forurening i såkaldte hotspots, hvor drikkevandet er direkte sundhedsskadeligt. Det skete for eksempel i Sverige i 2014, hvor man fandt skadelige mængder af fluorstoffer i drikkevandet nær Blekinge.
Det blev kaldt “en af Sveriges værste miljøsager”, og den kom af, at brandvæsnet havde gennemført så mange øvelser, at det giftige brandslukningsskum havde forurenet nærområdet.
