Uhyggelig juleoverraskelse: Huset brænder

Et hus på Hovedvejen vest for Grenaa er juleaftensnat brændt.

Udgivet Opdateret

Beboerne i et hus på Hovedvejen i Mastrup vest for Grenaa har fået den værst tænkelige julegave.

For juleaftensnat brød deres hus i brand.

Det oplyser vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi til Newsbreak.dk:

– Vi får anmeldelsen klokken 00.35. Da vi kommer derud er en del af huset overtændt – der siver røg ud gennem tagkonstruktionen og man får det slukket.

– Men der er en del skader på huset, siger han.

Vagtchefen fortæller videre, at der ikke var nogen hjemme, da branden opstod, og man har været i kontakt med husejeren.

Nu forestår undersøgelser af brandårsagen.

Powered by Labrador CMS