Uhyggelige detaljer: Sådan blev 63-årig dræbt

En 63-årig mand er varetægtsfængslet in absentia og efterlyst for drabet på en ligeledes 63-årig kvinde.

Udgivet Opdateret

Tirsdag morgen fandt Nordsjællands Politi en død kvinde i en lejlighed i Hillerød. Det viste sig at kvinden, lejlighedens 63-årige beboer, var blevet dræbt.

Efterfølgende blev en 63-årig mand fra Gørlev efterlyst, da politiet mistænkte, at han havde noget med drabet at gøre. Manden er stadig ikke fundet, men onsdag er han blevet fremstillet i grundlovsforhør in absentia.

Artiklen fortsætter under videoen

Her kom det ifølge avisen Sjællandske frem, at kvinden blev stukket med en kniv og udsat for vold med en stump genstand.

Det kom også frem, at hun muligvis kan have været død siden søndag.

Forbindelse til drabet

Den 63-årige mand fra Gørlev blev hurtigt mistænkt for at have forbindelse til drabet. Sådan formulerer politiet det fortsat.

Det kom også frem tidligere i sagen, at den dræbte kvinde og den 63-årige mand har relation til hinanden. Dog ikke en familiemæssig én.

Ved grundlovsforhøret onsdag eftermiddag blev den 63-årige mand erklæret varetægtsfængslet i fire uger in absentia. Det gør det muligt at efterlyse ham internationalt.

Powered by Labrador CMS