Brød sammen under sex-scene

Salma Hayek græd som pisket under optagelser til filmen 'Desperado'

Superstjernen Selma Hayek, der har mexicanske rødder, fortæller i en podcast åbenhjertet om sit livs filmtraume. Foto: Scanpix/Laurent Zabulon/ABACAPRESS.COM
Udgivet Opdateret

Den mexicanskfødte stjerneskuespiller Selma Hayek blev nærmest ramt af et traume i forbindelse med indspilningen af filmen Deperado fra 1995, som ellers blev hendes helt store gennembrud. Det fortæller hun ifølge blandt andet Page Six i Dax Shepard podcasten ‘Armchair Expert’.

I podcasten forklarer Selma Hayek, at hun ikke vidste, hendes rolle i filmen indebar en sexscenen sammen med hovedrolleindehaveren Antonio Banderas. Desuden, at hun brød fuldstændig sammen da det gik op for hende og scenen skulle indspilles.

“Da vi skulle til at starte optagelserne begyndte jeg at hulke og kunne slet ikke stoppe igen. Jeg forklarede, at jeg var bange og ikke vidste om jeg kunne gennemføre det,” siger hun.

Stadig super nære venner

Selma Hayek forklarer også, at hun accepterede at lave optagelserne i et lukket forum, hvor kun Antonio Banderes og instruktøren Robert Rodriguez samt dennes hustru var til stede.

“En af de ting jeg var bange for, var Antonio. Han var en absolut gentleman og flink og vi er stadig super nære venner. Men han var meget fri. Det skræmte mig, at det intet betød for ham. Jeg begyndte at græde, og det var som: ‘Åh min Gud. Du får mig til at føle mig forfærdelig.’ Jeg var så flov og græd og græd,” fortæller hun.

Har set filmen

Filmen, inklusive den for Selma Hayek så traumatiske scene, kom dog i kassen og stjernen har da også selv set den. Endda sammen med sin far og sin bror.

“Men vi forlod biografen for en stund mens scenen var på og vendte først tilbage, da den var overstået,” siger hun i Podcasten.

Powered by Labrador CMS