Hvad er e-sport? Læs med og slip for at stille børnene dumme spørgsmål

Man kan lige så godt sætte sig ind i ungernes favorithobby, for den forsvinder ikke

Counter Strike-spillerne fra Astralis vandt i 2017 turneringen ELEAGUE Major. Det medførte den prestigefulde hyldest med rådhuspandekager på Rådhuset i København. (Foto: Scanpix)
Udgivet Opdateret

Selv den mest hårdnakkede og konservative forælder må efterhånden erkende, at ungernes computerspil er kommet for at blive. Men spørgsmålet er, hvad er e-sport og hvad er ikke?

For ynder man at låse sig inde på sit værelse og spille Sims – så er det nok de færreste, der vil betegne en som atlet. De danske verdensstjerner i spil som Counter Strike og FIFA derimod – det er en anden sag.

De spiller nemlig spil, der indeholder et konkurrenceelement. Det, sammen med et fysisk element – i de fleste e-sportsgrene oftest hurtige reaktioner eller en god koordinationsevne. Det forklarer professor på Institut for Integreret Fysiologi på Københavns Universitet Ylva Hellsten til Videnskab.dk:

– I sport skal du gøre et eller andet fysisk. Du skal lave noget eller yde noget som person. Det er den ene del. Den anden del er, at det er en konkurrencesituation. Ofte er der også nogle regler og rammer, du skal holde dig inden for, siger Ylva Hellsten til Videnskab.dk

Et andet bevis for e-sports status er, at flere organisationer er begyndt at anerkende det som en sportsgren. For godt nok stritter Dansk Idrætsforbund stadig imod, men skattefar har anerkendt e-sport som en sportsgren, og det samme har andre tunge aktører.

Derfor er e-sport fremtiden

Kilde: DGI

E-sport er således også blevet blåstemplet af blandt andre de Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger, DGI, der har ti tunge argumenter for, hvorfor e-sport hører fremtiden til:

Hvad er e-sport og ikke?

E-sport indeholder altså et konkurrenceelement og et fysisk element. Det betyder, at spil, man spiller alene – som The Sims – ikke går under den klassiske betegnelse. Det vanvittigt populære spil Fortnite har elementerne til at være en e-sport, men er for meget baseret på held til indtil videre for alvor at slå igennem.

Derimod finder man et svar hos nogle af de spil, Danmark tilhører verdenseliten i. For svaret på spørgsmålet om, hvad er e-sport kan til en vis grad ses i de pengepræmier, danske spillere hiver hjem.

I strategispillet Dota 2, skydespillet Counter Strike og fodboldspillet FIFA har danskere alle hevet kæmpe præmier og prestigefyldte turneringssejre hjem. De er samtidig blandt verdens største spil inden for e-sport.

Powered by Labrador CMS