Kongehuset oplever eksplosiv tilstrømning af royale fans

Der er sat ny "klik-rekord" på det danske kongehus' Instagram-konto, hvor hele tre opslag i forbindelse med fejringen af kronprins Frederik har resulteret i rekordmange "likes". Du kan se billederne her.

Udgivet Opdateret

At landets kronprins forleden – lørdag 26. maj 2018, for at være helt specifik – rundede et skarpt hjørne, er næppe gået mange næser forbi.

50 års fødselsdagen kastede mange forskellige arrangementer af sig – og det har også resulteret i flittig trafik på Instagram-profil.

Kongehusets popularitet er eksploderet efter festlighederne – og der er sat rekord på Instagram-profilen “Det Danske Kongehus”.

Profilen har fået mere end 35.000 nye fans

Kendte.dk gennemgik for bare en måned siden selvsamme profil – der på det tidspunkt havde cirka 175.000 følgere.

Det tal var tirsdag 29. maj nået op på den pæne side af 210.000, og mon ikke, at tallet vil fortsætte med at kravle opefter?

I udgangen af april kiggede vi også på de ti mest “likede” opslag på Instagram-profilen – og også her, er der sket ting og sager.

Prins Henrik er blevet fravristet førstepladsen

Her var det et opslag i forbindelse med prins Henriks død, der havde fået flest “likes” – nemlig godt 48.000 af slagsen.

Men dét billede er ikke længere det mest eftertragtede, for nu har kronprinsen taget over.

Klik på billedet over denne artikel for at se de opslag på Instagram, der i øjeblikket er de mest “likede” på kongehusets profil.

Otte nye opslag er kommet med i top ti

Faktisk har fødselsdagen været årsag til, at der er skiftet ud på top ti på otte ud af samtlige pladser.

Det er kun førnævnte foto af prins Henrik samt et billede af det takkebrev, som dronning Margrethe sendte ud efter bisættelsen, som fortsat er med.

Ellers har kronprinsens store og runde dag vendt helt rundt i den øverste del af hitlisten.

Du kan også se de ti mest likede Instagram-opslag herunder:

Powered by Labrador CMS