Sigtet eller tiltalt: Ved du hvad forskellen er?
Der er stor forskel på, om man er sigtet eller tiltalt i en sag. Det ene betyder, at man er mistænkt for en lovovertrædelse det andet er en anklage.
Sigtet, tiltalt, anklage? Ved du hvad forskellene og lighederne er eksempelvis i sager, hvor personer bliver anholdt og fængslet?
Hvis ikke, så får du svarene på, hvornår man er sigtet og hvornår man er tiltalt i denne artikel, hvor vi forsøger at skille begreberne ad. På den måde er du fremover aldrig i tvivl, når du læser eller hører om dem igen.
Helt grundlæggende så er det politiet, der sigter folk. Det gør de, hvis de har en begrundet mistanke om, at en person har gjort noget strafbart. Når man bliver sigtet af politiet, fortæller politiet samtidig hvilken forbrydelse, man er sigtet for. Men det er ikke nok, at man bare er mistænkt i sagen. Politiet vurderer inden en sigtelse, om der er rimelig grund til at mistænke personen. Hvis det er tilfældet, kan man skride til sigtelsen.
Tiltalt er næste skridt
Men man kan sagtens være sigtet, uden at det behøver at komme til en retssag. For når politiet har afsluttet deres efterforskning mod den sigtede, så er det op til anklagemyndigheden om beviserne er stærke nok til, at den sigtede person kan blive tiltalt eller anklaget. De to begreber “tiltalt” og “anklaget” dækker i øvrigt over det samme. Er beviserne ikke stærke nok, så bliver man ikke tiltalt eller anklaget for forbrydelsen.
Bliver man derimod tiltalt, så udfærdiger anklagemyndigeheden et anklageskrift, som bliver sendt til retten. I anklageskriftet står der hvilke strafbare handlinger den tiltalte person har begået. Dermed er personen ikke længere sigtet for en forbrydelse – personen er nu tiltalt.
Kun hvis anklagemyndigheden finder bevisernes stilling stærke nok til, at den sigtede kan blive dømt i sagen, bliver tiltalen rejst.
Her efter fastsætter retten en dato for, hvornår der skal være retsmøde i sagen. Det kaldes at “sagen bliver berammet”. Når sagen er berammet indkaldes den tiltalte sammen med eventuelle vidner til at møde op i ratten på den eller de afsatte datoer.
Varetægtsfængslet
I nogle tilfælde, hvor lovovertrædelserne vurderes at være meget alvorlige og grove, kan en sigtet eller en tiltalt blive varetægtsfængslet.
Det er en dommer, der afgør, om betingelserne for, at man kan varetægtsfængsle en person, er opfyldt. Samt om personen dermed skal frihedsberøves i kortere eller længere tid. Du kan se mere om de hvilkår, man sidder varetægtsfængslet under på Kriminalforsorgens hjemmeside.
Det siger Retsplejelovens kapitel 70 om varetægtsfængsling:
En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
– der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller
– der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller
– der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.
Alternativt kan rejses kravet om varetægtsfængsling af henvisning til folks retsfølelse.
Varetægtsfængsling kan ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.
Kilde: Anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen.
