Skip to main content

Spottede du hotelgæstens detalje?

Det var ikke kun fine damer som "Badehotellets" fru Fjeldsø, der bar kongeemblem i 1941. Der var rift om emblemet bredt i befolkningen, fortæller kongehusekspert

Læg mærke til den royale detalje på fru Fjeldsøs skjorte. Foto: Mike Kollöffel, TV2
Læg mærke til den royale detalje på fru Fjeldsøs skjorte. Foto: Mike Kollöffel, TV2
Kongemærket blev fremstillet i forbindelse med Christian 10.’s 70-års fødselsdag. Foto: Wikimedia
Kongemærket blev fremstillet i forbindelse med Christian 10.’s 70-års fødselsdag. Foto: Wikimedia

Hvis man har et skarpt øje for detaljer, har man som “Badehotellet”-seer måske allerede spottet det lille emblem, som er placeret på fru Fjeldsø venstre bryst næsten hele tiden i den nye sæson af hitserien.

Det er et kongeemblem, som blev lavet i anledning af kong Christian 10.’s 70-årsfødselsdag i 1940 – cirka fem måneder efter, at Danmark blev besat.

“Badehotellet” bliver for tiden sendt hver mandag på TV2. I ottende sæson, hvor vi befinder os i år 1941, har den tyske værnemagt for alvor gjort sit indtog. Besættelsen af Danmark fylder en del. De ferierende hotelgæster har problemer med både rationeringsmærker, en eftersøgt kommunist og tyske soldater på stranden.

På billedet ovenfor bærer fru Fjeldsø kongeemblemet på sin skjorte, men man vil også kunne bemærke det på hendes overtøj. Og det er selvfølgelig helt bevidst, at det netop er fru Fjeldsø, som bærer emblemet.

Hun er en dame, som har behov for klart at udtrykke sin troskab mod kongen og afsky mod besættelsesmagten.

– Fru Fjeldsø var den mest oplagte til at bære det emblem. Hun er gammelkonservativ og i den grad kongetro, og allerede i forrige sæson mente hun, at Danmark skulle have gjort mere modstand mod nazisterne, fortæller Stig Thorsboe, som er medforfatter på “Badehotellet”, til TV2.

Symbol på dansk sammenhold

I folkemunde blev kongeemblemet kaldt for kongemærke. Kongemærket var to centimeter højt og en centimeter bredt, og det blev fremstillet både i guld og sølv. Dets plade var formet som et dannebrogsflag, og i midten stod Christian 10.’s initialer. Øverst var der en kongekrone, og forneden var påført kongens fødselsår, 1870, samt året for hans 70-årsfødselsdag, 1940.

Kongemærket fik en symbolsk betydning for danskerne ifølge kongehusekspert Michael Bregnsbo, der er ph.d. og lektor ved Historiestudiet på Syddansk Universitet.

– Mærket symboliserede kongetroskab og national stolthed. Når man bar det, signalerede man, at man var tro mod fædrelandet og det danske sindelag. Det var tegn på, at man støttede op om kongen, var stolt af at være dansk og værnede om danskheden, fortæller Michael Bregnsbo.

– Det var ikke et udtryk for en direkte modstand mod nazisterne – men det var alligevel en subtil måde at markere, at man var modstander af besættelsesmagtens indtog. En stille markering af, hvor man hørte til, og hvem man støttede. Det var et symbol på det danske sammenhold, fortsætter han.

Populær gave til folket

Kongemærket var en folkegave fra kong Christian 10. Georg Jensen satte gang i produktionen, og det kunne købes i guldsmedeforretninger landet over.

Overskuddet fra salget blev løbende blev doneret til kong Christian den Tiendes Fond, der støttede sygdomsbekæmpende og kulturelle formål.

Mærket endte med at blive produceret og solgt under hele besættelsen og videre frem til kongens død i 1947. Faktisk blev der solgt hele 1,2 millioner eksemplarer. Det svarer til en per husstand på daværende tidspunkt.

Og det var ikke kun det pænere borgerskab, der brugte penge på det. Bredt i befolkningen var kongemærket i høj kurs, lyder det fra kongehuseksperten.

– Mange – høj som lav – ønskede at udtrykke deres fædrelandskærlighed og støtte til kongen. Der var et behov for at vise, at danskerne stod sammen. Det gav en fællesskabsfølelse, forklarer Michael Bregnsbo.

Det populære kongeemblem endte med at give et overskud på 1,5 millioner kroner.

Del din kommentar