Styrtede pludselig ned i stuen

Tre personer dræbt i Michigan efter mindre fly rammer hus

Udgivet Opdateret

Et mindre fly styrtede lørdag ned i et hus i delstaten Michigan i USA.

Mindst tre personer blev dræbt i forbindelse med styrtet, skriver Reuters.

De lokale myndigheder melder, at de dræbte skulle være piloten og to af passagererne på flyet.

Flyet styrtede ned i stuen i huset ifølge husets fem beboere, der alle befandt sig i andre værelser og derfor ikke kom noget til.

Familiens kat blev dræbt i forbindelse med styrtet.

Victor Vulaj, nabo til familien, var også hjemme, da flyet styrtede ned, fortæller han til Reuters.

– For at være ærlig så var det skraldedag, så da jeg hørte en masse støj udenfor, tænkte jeg ikke nærmere over det. Jeg tænkte, det var skraldebiler, siger Victor Vulaj til Reuters.

Myndighederne er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring flystyrtet.

Du kan se video fra området ovenfor artiklen.

Powered by Labrador CMS