Det fordobler risikoen for demens

Dårligt syn påvirker ikke bare evnen til at skimme undertekster, læse bøger eller se vejskiltene ordentligt.

Øjnene og synets tilstand påvirker også den øvrige hjernesundhed og øger risikoen for demens.

Det viser en stor forskningsgennemgang fra Nationalt Videnscenter for Demens, som hører under Rigshospitalet.

- Man skal ikke være bange for at få demens, bare fordi man ser lidt dårligt. Men hvis man har et ubehandlet og meget dårligt syn, så øger det risikoen, siger Kasper Jørgensen, der er klinisk neuropsykolog og fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens.

Stadig usikkert

Hvor meget risikoen øges, kan man ikke sige præcist.

Graden af synstab og årsagen til synstabet spiller også en rolle.

I nogle studier fandt man en 35 procents øget risiko. I andre studier fandt man, at risikoen blev øget med 100 procent.

- Men fælles for alle studierne er, at de påviser, at dårligt syn er forbundet med øget risiko for demens, siger Kasper Jørgensen.

Han nævner videre, at ældre med grå stær kan mindske deres demensrisiko med cirka 30 procent - alene ved at blive opereret.

Behov for rette briller

- Det at få genoprettet synet er en vigtig del af demensforebyggelsen. Og her viser forskning, at alene via en operation neutraliserede man den øgede risiko, siger Kasper Jørgensen.

Han råder derfor generelt til, at man opsøger lægen ved langvarige synsproblemer.

Enten kan du få briller, justeret linser eller få medicin. Eller også kan du få afdækket, om synstabet skyldes andre sygdomme.

Hvis det dårlige syn skyldes almindeligt aldersbetinget synstab, gælder det om at bruge de rigtige briller og få justeret styrken ved behov.

Samme gælder hørelse

- Det er ikke sådan, at man får demens af at være brillebruger eller have dårlige briller. Men man øger risikoen, hvis synet slet ikke korrigeres, siger Kasper Jørgensen.

De mange studier flugter fint med, hvad man ellers ved om sansernes betydning for hjernesundheden.

Det er eksempelvis veldokumenteret, at nedsat hørelse også er knyttet til øget risiko for demens.

Dårlig stimuli

- Den mest dominerende hypotese er, at hjernen ikke bliver stimuleret så alsidigt som normalt, når man ikke kan se eller høre ordentligt. Derved aktiveres og vedligeholdes hjernen ikke lige så godt, siger Kasper Jørgensen.

Køn, gener og sygdomshistorik spiller også ind.

Eksempelvis er hyppigheden højere blandt kvinder, mens alder også har noget at sige. Ifølge opslagsværket "Lægehåndbogen" lider cirka 30 procent af 80-årige af demens.

Alder er altså i sig selv en faktor. Men det ændrer ikke ved, at du bør få kigget på, hvorfor synet svigter.