Skip to main content

Katy Perry-billeder vækker opsigt

Katy Perry er blevet fanget på billeder i Los Angeles i forbindelse med Super Bowl, og billederne skaber opmærksomhed blandt fansene

Billeder har fået flere til at stille spørgsmål
Billeder har fået flere til at stille spørgsmålMike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske superstjerne og sanger Katy Perry vækker opsigt på de sociale medier. 

Det skyldes, at den 37-årige sanger er blevet fanget på billeder, hvor hun er på ferie med skuespilleren Orlando Bloom, som hun danner par med. 

Billederne har sat gang i spekulationer hos fansene om, hvorvidt sangeren er gravid igen og venter sit andet barn med skuespilleren. 

Det skriver Daily Mail, der er kommet i besiddelse af billederne. 

Maven i fokus

Især billeder af Katy Perry i en hvid underdel skaber debat blandt de mange fans. Billeder viser nemlig superstjernens mave, der buler en smule ud af, og det har hurtigt fået folk til at reagere på de sociale medier. 

For er Katy Perry gravid igen? 

Har før skabt debat

Katy Perry har før skabt debat blandt folk på de sociale medier. Hun fik sit første barn med Orlando Bloom tilbage i 2020, hvor stjerneparret på glædelig vis kunne dele, at de var blevet forældre til en lille pige. 

'Vi flyder over med kærlighed og forundring over vores raske og sunde datters ankomst,' lød det dengang fra parret på de sociale medier. 

Blot et år senere i 2021 gik der rygter om, at sangeren ventede sit andet barn under et år efter titlen som mor blev sat på de 37-årige popidol. 

Blandt andet stillede The Sun og mediet Suggest.com i sommeren 2021 spørgsmålstegn ved, om der var flere glædelige nyheder på vej for familien. 

Det rygte blev dog hurtigt manet til jorden, og nu florerer rygterne altså på ny. 

Katy Perry og Orlando Bloom har dannet par siden 2016. Sangerinden har tidligere også været kærester med sangeren John Meyer, men det forhold holdt kun i et par år.

Del din kommentar