Velkommen til Australien - husk din kælk

Mens det lugter af sommer i Danmark, sætter de kulderekord i andre dele af verden

Udgivet Opdateret

Se flere australske vejr-fotos i billedgalleriet over denne artikel

Den 10. juni 2021 blev der i Danmark registreret op til 24,7 graders varme, hvilket ikke er nogen rekord men formentlig heller ikke noget, særligt mange vil kimse af. 

Samme dag, på den anden side af jorden, blev der sat rekord i Australien. Kulderekord. Det lokale medie 9 News skriver, at man i Sydney målte 10.3 graders varme, hvilket er det koldeste vejr, byen har oplevet, siden 1984. 

Mens der blev sat kulderekord i Sydney, faldt der i New South Wales, som Sydney er en del af, store mængder af sne, op til en halv meter på 48 timer, hvilket førte til, at borgere i berørte områder blev frarådet at forlade deres hjem. 

Se flere australske vejr-fotos i billedgalleriet over denne artikel


Powered by Labrador CMS