DMI: Rekord i skybrud

Det er længe siden, der har været så mange dage med så meget nedbør i juli-måned

Antallet af skybrud denne juli er værre end målt de seneste ti år. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Antallet af skybrud denne juli er værre end målt de seneste ti år. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Danmark har de seneste 10 år ikke haft så mange skybrud i juli som denne måned i 2021 - Og måneden er som bekendt ikke slut endnu. 

Det fortæller vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Jesper Rosberg:

- Vi har jo en klimatisk undersøgelse, hvor vi ser på, hvor meget skybrud vi har haft mellem 2011 og 2020. Her var gennemsnittet 4,7 dage med skybrud for hele måneden. Nu har vi allerede haft fem dage med skybrud, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Og der er mere vand på vej, kan DMI berette.

DMI har i dag varslet om flere lokale skybrud. Foto: DMI
DMI har i dag varslet om flere lokale skybrud. Foto: DMI

Derudover er der både fordele og ulemper ved de store regnskyl, fortæller vagtchefen.

- Skybrud er jo det mest problematiske. Jo, der er godt for naturen, at der kommer nedbør, så det ikke tørrer helt ud. Til gengæld skaber masser oversvømmelser, siger Jesper Rosberg til Newsbreak.dk.

Powered by Labrador CMS