Nu stiger gebyret voldsomt

Det bliver i fremtiden dyrere at gå til køreprøve, eftersom man fra politisk side har forsøgt øge bemandingen

Prisen på at gå til køreprøve bliver fra 1. oktober dyrere.
Prisen på at gå til køreprøve bliver fra 1. oktober dyrere.
Udgivet Opdateret

Nu bliver det langt dyrere at gå til køreprøve

Fra i dag er det ikke længere politiet, men derimod personale fra Færdselsstyrelsen, der skal bedømme eleverne ved køreprøverne.

Dermed er hele kørekortområdet nu samlet under Færdselsstyrelsen. 

Det besluttede folketinget sidste år som en del af politiforliget.

Sådan skriver Færdselsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

- Efter godt 10 måneders planlægning og hårdt arbejde er det fra i dag en sagkyndig fra Færdselsstyrelsen, der sidder i bilen ved den praktiske køreprøve. Det har længe været et ønske både fra et bredt udsnit af Folketingets partier og kørelærerne at få samlet kørekortområdet, og jeg er glad for, at vi nu er i gang, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Moderniseret området

Overdragelsen skete formelt den 1. oktober 2021, hvor Færdselsstyrelsen i Ribe overtog ansvaret og fik forøget deres medarbejderstyrke med hvad svarer til 300 fuldtidsansatte. 

De fleste af de nye medarbejdere er spredt rundt på de nye adresser rundt i landet, hvor der fra i dag bliver afholdt køreprøver. Med de nye opgaver følger også en lang ventetid på køreprøver, som ikke mindst er vokset under coronakrisen.

- Det giver rigtig god mening at samle kørekortområdet i Færdselsstyrelsen, så vi kan sætte ind der, hvor problemerne er størst, frem for at det er eleverne, der skal køre rundt i landet for at lede efter stedet med den korteste ventetid. Jeg er sikker på, at vi nok skal få moderniseret området, så der kan ydes en bedre service over for kørelærere og elever. Men det er også vigtigt at understrege, at det kommer til at tage tid, og det er partierne bag aftalen også bevidste om, så jeg håber, at alle vil vise tålmodighed, selvom jeg til fulde forstår frustrationen over at skulle vente på sit kørekort, siger Benny Engelbrecht.

Stor stigning

Med aftalen stiger gebyret for en køreprøve fra 600 kr. til 1000 kroner, hvoraf de 200 kroner skal gå til finansieringen af den nødvendige opgradering af systemunderstøttelsen og nytilrettelæggelsen af opgaverne i Færdselsstyrelsen. 

De resterende 200 kroner går til medfinansiering af fastholdelsen af politifolk, der i dag er beskæftigede med færdselsopgaverne i politiet.

Sammen med opgaverne på kørekortområdet vil også udstedelse af takografkort blive flyttet fra politiet til Færdselsstyrelsen, mens udstedelse af særtransporttilladelser vil blive flyttet fra politiet til Vejdirektoratet.

Powered by Labrador CMS