Overrasker med karriereskifte

Musikeren går nu for alvor ind i en ny branche

Joey Moe skal for første gang siden folkeskolen tilbage i undervisningslokalet. Han er kommet ind på en filmskole i Aarhus. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Joey Moe skal for første gang siden folkeskolen tilbage i undervisningslokalet. Han er kommet ind på en filmskole i Aarhus. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Vi kender ham fra radioen med flere store hits.

Men måske vi i fremtiden kommer til at kende ham som filminstruktør.

36-årige Joey Moe er kommet ind på en filmskole i Aarhus, skriver Ekstra Bladet, der har talt med sangeren.

Første gang siden folkeskolen

Det er skolen Super8, som Joey Moe starter på til september.

Siden 9. klasse i folkeskolen har han ikke siddet på skolebænken, og derfor glæder han sig ekstra meget til studielivet.

- Jeg skal bare have hættetrøje på og sidde bagerst i klassen med klipklapper på og vippe på stolen. Fuldstændig som da jeg gik i folkeskole - bare hvor jeg kan finde ud af det nu, siger han til Ekstra Bladet.

Allerede i gang

Joey Moe har 'snydt' lidt inden sin skolestart.

Han er nemlig instruktørassistent på filmen 'Busters Verden', der udkom i sidste måned.

Her skrev og sang Joey Moe også titelsangen.

Han fortæller, at han stadig skal lave musik ved siden af studiet.

Powered by Labrador CMS