Ældre mand med stritører: Meld dig selv

Han skal have antastet en 11-årig pige

Udgivet Opdateret

En 11-årig pige blev mandag forsøgt lokket af en ældre mand.

Nu efterlyses han af politiet.

Mandag klokken 15.10 gik den 11-årige pige hjem fra Vojens Banegård ad cykelstien langs Odinsvej.

Kort før Huginsvang blev hun antastet af den ukendte mand, der påstod, at pigens mor havde sendt ham for at hente hende. 

Pigen kendte ikke manden og løb væk, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Pigens mor havde da heller ikke bedt nogen om at hente datteren, og Syd- og Sønderjyllands politi vil derfor gerne tale med den ukendte mand.

Mand med stritører

Den 11-årige pige beskriver manden som dansk af udseende, 60-70 år gammel med almindelig kropsbygning, kort gråt hår, stritører og dansktalende. 

Manden kørte i en lille grå bil, som var kantet i udformningen og som muligvis havde røde fælge eller hjulkapsler, muligvis røde striber.

 Alle med oplysninger i sagen kan kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS