Fandt afskårne svinehoveder i et bur

Politiet blev tilkaldt

Politiet oplyser, at der var tale om et forsøg for de lokale børnehavebørn. Foto: Jakob Eskildsen/Scanpix.
Politiet oplyser, at der var tale om et forsøg for de lokale børnehavebørn. Foto: Jakob Eskildsen/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi blev sent onsdag eftermiddag kaldt ud til skoven ved Østre Alle i Nykøbing Falster.

Her var en borger gået forbi FDF-pladsen og havde set et bur indeholdende to afskårne grisehoveder. 

Politiet sendte en patrulje til stedet, og her blev det konstateret, at der var tale om et forrådnelsesforsøg for de lokale børnehavebørn, der via buret kan følge med i, hvad der sker med et grisehoved, når det forrådner. 

Politiet oplyser til Newsbreak.dk, at betjente på stedet fik kontakt til nogle spejdere, der kunne fortælle, at spejderne havde doneret hovederne til børnehaven.

Powered by Labrador CMS