Hus er helt væk efter voldsom brand

Branden blev anmeldt onsdag nat

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

En villa på Tallerupvej i Tommerup på Fyn er udbrændt efter en brand onsdag nat. Det oplyser Fyns Politi i døgnrapporten for kredsen.

Branden blev anmeldt klokken 00.21, hvor både politi og brandvæsen blev kaldt til stedet. 

- Branden er formentlig opstået på en terrasse, og der bliver lavet en brandundersøgelse, siger vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen, til Fyens.dk. 

Sagen undersøges

Brandårsagen er ukendt, og at politiet laver en brandundersøgelse er ikke ensbetydende med, at man forventer at opdage, at den var påsat. 

Det betyder bare, at man for nu ikke med sikkerhed kan sige, hvordan branden opstod.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS