Kendt journalist skudt på åben gade

Den kendte hollandske journalist Peter R. de Vries er blevet ramt af skud

Kriminaljournalist Peter R. de Vries er blevet skudt på åben gade i Amsterdam. Politiet har opsat afspærringer på stedet.
Kriminaljournalist Peter R. de Vries er blevet skudt på åben gade i Amsterdam. Politiet har opsat afspærringer på stedet.
Udgivet Opdateret

Den hollandske journalist Peter R. de Vries er blevet skudt på åben gade i Hollands hovedstad, Amsterdam.

Det skriver mediet Dutch News.

Skyderiet skete kort efter, at journalisten forlod et tv-studie, hvor han netop havde medvirket i en tv-optagelse.

Peter R. de Vries skulle være blevet alvorligt kvæstet i forbindelse med skyderiet og blev straks kørt på hospitalet.

Den 64-årige de Vries var kendt som kriminaljournalist, og rapporterede i 80'erne blandt andet om Amsterdams kriminelle underverden.

Peter R. de Vries skulle være blevet alvorligt kvæstet.
Peter R. de Vries skulle være blevet alvorligt kvæstet.
Powered by Labrador CMS