Når kvinder dræbes af kæresten

Der har siden årsskiftet været fem drab på kvinder, hvor partneren mistænkes. En mand er lørdag anholdt efter fund af en død kvinde

Udgivet Opdateret

Lørdag er en 33-årig kvinde fundet død i Mårslet ved Aarhus. 

I den forbindelse er en 29-årig mand anholdt. 

Politiet har oplyst, de to har en 'relation' - og ikke præcis hvilken.

Siden årsskiftet er fem kvinder blevet dræbt.

Den mest omtalte sag drejer sig om den 22-årige Mia Skadhauge Stevn fra Nordjylland.

I de fire øvrige tilfælde vurderer politiet, at forbrydelsen blev begået af mænd, der var enten samlever, kæreste eller ægtemand.

Se sagerne herunder

En 33-årig kvinde er fundet er lørdag fundet død. En mand med relation til kvinden er anholdt. Siden nytår har der været fem drab på kvinder.
En 33-årig kvinde er fundet er lørdag fundet død. En mand med relation til kvinden er anholdt. Siden nytår har der været fem drab på kvinder.

DRAB I DANMARK

PhD-afhandlingen "Drab i Danmark 1992 - 2016" afdækker samtlige 1417 drab begået i Danmark i 25 år. Over halvdelen (56%) af de dræbte kvinder i perioden (298 kvinder) blev slået ihjel af deres nuværende eller tidligere partner.

Kilde: Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen/Drab i Danmark 1992 - 2016

Kvindedrab 2022

Mandag den 3. januar blev en kvinde på 24 meldt savnet. Hun blev senere fundet død i en bil ved Amager Strandpark.

Hendes jævnaldrende kæreste er sigtet for drabet.

Lørdag 22. januar blev en 50-årig kvinde dræbt i Ebeltoft. Hendes samlever er anholdt og sigtet for drabet. 

Blomster på stedet i Ebeltoft.
Blomster på stedet i Ebeltoft.

29. januar blev en 27-årig kvinde stukket flere gange med kniv på et asylcenter i Løgumkloster.

Det er senere kommet frem, at kvindens mand er anholdt og sigtet. Han nægter dog drabet, men erkender vold med døden til følge.

Mia Skadhauge Stevn forsvinder 6. februar tidligt om morgenen efter en bytur i Aalborg. 

Det har senere vist sig, hun steg ind i en mørk bil.

Ligdele bliver fundet i en skov. De viser sig at stamme fra Mia.

To mænd bliver anholdt og sigtet for drabet. En sidder varetægtsfængslet, den anden er løsladt, men dog stadig sigtet. 

De nægter sig begge skyldige.

22-årige Mia Skadhauge Stevn
22-årige Mia Skadhauge Stevn

MIA SAGEN - DAG FOR DAG

PhD-afhandlingen "Drab i Danmark 1992 - 2016" afdækker samtlige 1417 drab begået i Danmark i 25 år. Over halvdelen (56%) af de dræbte kvinder i perioden (298 kvinder) blev slået ihjel af deres nuværende eller tidligere partner.

Kilde: Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen/Drab i Danmark 1992 - 2016

21. februar blev et ægtepar fundet døde i henholdsvis Esbjerg og Oksbøl.

Obduktionen viste senere, at den 47-årig kvinde var blevet dræbt.

Den 47-årig kvinde blev dræbt, har en obduktion vist.
Den 47-årig kvinde blev dræbt, har en obduktion vist.

Drabene på kvinder har fået flere politikere til tastaturet. Blandt dem statsminister Mette Frederiksen og ligestillingsminister Trine Bramsen (S).

Samtidig er der forslag om en national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder.

Powered by Labrador CMS