Stod i kæmpe flammer

En brændende mejetærsker forårsagede en voldsom markbrand

En mark i Bramming stod i kæmpe flammer natten til tirsdag.
En mark i Bramming stod i kæmpe flammer natten til tirsdag.
Udgivet Opdateret

Se flere fotos i bunden af artiklen

En mejetærsker i brand antændte ild på en mark med halm ved en gård i Bramming natten til tirsdag.

Marken udviklede sig hurtigt til et kæmpe flammehav. 

- Der havde lige været gang i mejetærskeren, hvorefter der formodentlig er sket en form for kortslutning i maskinen, som fik den til at bryde i brand, fortæller Henrik Søndergaard, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk. 

Der er ikke sket personskade, skader på dyr eller ejendom.

- Brandvæsnet havde branden under kontrol. Men de kæmpede stadig med at slukke ilden, da politiet forlod stedet. Jeg ved ikke, hvornår de var færdige med slukningsarbejdet, lyder det fra vagtchefen. 

Politi og brandvæsen rykkede ud til branden klokken 01.54. 

Det var en brændende mejetærsker, som antændte ild på en mark.
Det var en brændende mejetærsker, som antændte ild på en mark.
Brandfolkene kæmpede med at få bugt med de store flammer.
Brandfolkene kæmpede med at få bugt med de store flammer.

Powered by Labrador CMS