Voldsomt uheld: Bil smadrer ind i træ

Årsagen skyldes, at bilisten ville overhale en anden, hvorefter det gik galt

Udgivet Opdateret

Tirsdag aften er der sket et voldsomt uheld ved Birkeskoven i Glostrup. 

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi overfor Newsbreak.dk. 

Bil smadrer ind i træ

Det voldsomme uheld skete, fordi en bilist ville overhale en anden på vejen. 

Herefter røg bilen af vejen og kolliderede kraftigt med et træ, hvorfor bilen blev vendt på hovedet. 

- Det var en bil, som ramte en anden bil, der kørte i samme retning. Bilen ender med at ryge ud i rabatten og ind i et træ, hvor den efterfølgende ryger rundt på taget, fortæller vagtchef Peter Grønbæk til Newsbreak.dk. 

Bilen røg om på hovedet.
Bilen røg om på hovedet.

Sendt til tjek på hospitalet

En person er blevet sendt til tjek på hospitalet, men der skulle ikke være tale om noget alvorligt, lyder meldingen fra politiet. 

- Der har kun været små skræmmer. En person er kørt på skadestuen fra den bil, som blev påkørt og en fra den bil, som endte inde i træet. Der er dog ingen, som er kommet alvorligt til skade, lyder det fra vagtchefen.

Powered by Labrador CMS