Ned Beatty er død

Ned Beatty er kendt for en lang række roller i både film og tv-serier. Nu er han død

Skuespilleren Ned Beatty er død - 83 år gammel.
Skuespilleren Ned Beatty er død - 83 år gammel.
Udgivet Opdateret

Han var nomineret til en Oscar, lige som han også flere gange har været med i film, der har fået en nominering.

Nu er skuespilleren Ned Beatty død.

Det skriver Variety.com.

Han blev nomineret for sin indsats i filmen 'Network' i kategorien 'bedste birolle'.

Derudover var Beatty i de Oscarnominerede film 'Deliverance', 'Nashville' og 'Alle præsidentens mænd'. Alle fra 1970'erne.

Spillede med i Superman

I samme årti indspillede han også 'Superman', hvor han havde rollen som Lex Luthors højre hånd, Otis.

Han lagde også stemme til karakteren Lotso i 'Toy Story 3' fra 2010, ligesom han også stod på rollelisten i filmen 'Shooter'.

Ned Beatty var endvidere med i en lang række tv-serier. Blandt dem 'Roseanne', 'Law and Order' og 'CSI'.

Privat nåede han at være gift fire gange og efterlader sig hustru og fire børn.

Ned Beatty blev 83 år gammel. 

Powered by Labrador CMS