Serie-stjerne dør af COVID

Kvindebedårer pludselig død

Udgivet Opdateret

Serie-stjernen Ben Masters er pludselig død.

Han blev 75 år gammel.

Han spillede kvindebedåreren Julian Crane i serien "Passions" i ni år fra 1999 til 2008.

Han har også haft roller i krimiserier som "Kojak" og "Hun så et mord".

COVID

Ben Masters døde onsdag på Eisenhower Medical Center i Palm Springs i Californien.

Han havde lidt af demens i flere år, men døde af COVID-19 skriver flere amerikanske medier.

Han efterlader sig sin søster Cheryl Lerner og niecerne Hannah og Clea.

Han indledte sin karriere i 1970'erne og har medvirket i et hav af miniserier og TV-serier.

Hvil i fred

Hans medspiller fra "Passions", Eric Martsolf, mindes Masters på Twitter.

Hans tekst er ledsaget af et foto af Ben Masters i smoking.

- Jeg tog dette foto af Ben på den sidste optagedag af "Passions". Han var lutter smil, og det er sådan, jeg vil huske ham. Tak for din søde måde at være på. Hvil i fred, Ben, skriver Martsolf.

Ben Masters døde af COVID-19.
Ben Masters døde af COVID-19.
Powered by Labrador CMS