TV-kendis: -Klar til meget mere

'I Hus til halsen' og 'Hammerslag'-Jesper vader i succes

Udgivet Opdateret

Det er langt fra kun som ekspert i DR-serierne 'I hus til halsen' og Hammerslag', den kendte ejendomsmægler Jesper Nielsen har haft stor succes.

Den kommende sommer åbner han endnu en butik i sin efterhånden ganske omfangsrige kæde, 'Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen', der drives via franchise-tagere. 

Butikker i hele landet

Den nye butik får adresse i Vejle, og skal betjene kunder i hele trekantsområdet.  

Virksomheden vil dermed tælle 18 butikker fordelt over hele landet og beskæftige omtrent 65 medarbejdere.

Der er mere på vej

Men eventyret stopper ikke her. Der er mere på vej.

- Ja, det er der. Vi vil åbne endnu flere butikker, siger Jesper Nielsen til Newsbreak.dk. 

Det er ikke kun i TV-serierne 'I hus til halsen' og 'Hammerslag' ejendomsmægler Jesper Nielsen har haft succes. Kommen sommer åbner ejendomsmægler-butik nummer 18 - og der er flere på vej.
Det er ikke kun i TV-serierne 'I hus til halsen' og 'Hammerslag' ejendomsmægler Jesper Nielsen har haft succes. Kommen sommer åbner ejendomsmægler-butik nummer 18 - og der er flere på vej.

Jesper Nielsen forklarer også, at virksomheden henvender sig til de, der lægger ekstra vægt på kvalitet og æstetik, når deres bolig skal sælges. 

- Vi går ikke på kompromis, for vi vil gerne give vores kunder en oplevelse, som med garanti er ud over det sædvanlige, forklarer han til Newsbreak.dk.

Grundlagt i 2010

Den kendte ejendomsmægler, der var tilknyttet DR i hele 18 år, grundlagde sin forretning tilbage i 2010. 

Hovedkontoret er beliggende i Holte i Rudersdal kommune nord for København.

Powered by Labrador CMS