Ubudne gæster på slottet

Den Kongelige Livgarde eskorterer hel familie ud af slotshaven bag Dronningens Palæ på Amalienborg

Udgivet Opdateret

Mandag udspillede der sig en særlig lille episode i haven bag Dronningens Palæ på Amalienborg.

Men det var nu af den hyggelige slags.

Andemor med dunede unger

En lille andefamilie, andemor og hendes skønne, dunede unger, havde nemlig forvildet sig ind i haven og måtte ekskorteres ud af Den Kongelig Livgarde.

Det fortæller kongehuset i et opslag på Instagram.

Fire granvoksne garder

Opslaget indeholder også en lille video, hvor man ser fire granvoksne garder behændigt føre andemor og hendes små hen over slotspladsen og videre ned til havnekajen, hvor flokken straks står til søs.

Dronning Margrethe fik i går hyggelige og uventede gæster i haven på Amalienborg.
Dronning Margrethe fik i går hyggelige og uventede gæster i haven på Amalienborg.

Alt sammen til stor morskab for folk, der var så heldige at overvære det lille optrin.

Powered by Labrador CMS