Hjemmehold banker gæster i gratis-kamp

I silende regn slog aarhusianerne gæsterne fra Aalborg

3F Superligakampen mellem AGF og AaB på Ceres Park i Aarhus , mandag den 18. oktober 2021.
3F Superligakampen mellem AGF og AaB på Ceres Park i Aarhus , mandag den 18. oktober 2021.

AGF vandt mandag aften 1-0 over Aab på et propfyldt Ceres Park.

Ceres Park i Aarhus var fyldt til randen med fans, da AGF mandag slog AaB 1-0 i Superligaens jyske klassiker.

Gratis billetter var mandag med til at fylde Ceres Park i Aarhus, hvor 19.143 pladser af 19.300 var besat, da AGF slog AaB med 1-0 i 12. spillerunde af Superligaen.

AGF's midtbanespiller Frederik Brandhof blev matchvinder med sit mål dybt inde i første halvlegs tillægstid til stor jubel for langt størstedelen af stadion i Aarhus.

Sejren var ganske fortjent, da hjemmeholdet i anden halvleg lukkede AaB mere eller mindre ned og var tættere på 2-0, end nordjyderne var på 1-1.

Op på syvendepladsen

De tre point sender AGF på syvendepladsen med 15 point, mens AaB er seks point foran på tredjepladsen.

Skøn fodbold var der ikke noget af i første halvleg, hvor kampen var præget af utallige spilstop og et hav af fejlafleveringer.

Begge hold bøvlede med at komme frem til chancer, og kun AaB var tæt på med et forsøg på stolpen efter 11 minutter.

AaB

Aalborg Boldspilklub (AaB) blev stiftet i 1885 som Aalborg Cricketklub. I 1899 skiftede man navn til Boldklub, og i 1902 blev fodbold en del af paraplyen i klubben.

Trods sin status som traditionsklub vandt klubben først sit første mesterskab i 1995. Siden er yderligere tre kommet til.

Klubben er kendt for at satse på nordjyske talenter, og har opfostret spillere som Jesper Grønkjær, Jes Høgh og i nyere tid Joakim Mæhle.

I 1995 blev klubben det første danske hold til at deltage i gruppespillet af Champions League, hvor de blandt andet slog Panathinaikos. Holdet kvalicerede sig på bekostning af ukrainske Dynamo Kyiv, der blev ekskluderet efter en bestikkelsessag.

I 2008 deltog man endnu en gang i Champions League, hvor man blandt andet opnåede 2-2 på Manchester Uniteds legendariske stadion, Old Trafford.

AaB har hjemmebane på Aalborg Portland Park, der huser 13.800 tilskuere. Heraf 7700 siddepladser.

Danmarksmesterskabet

Guld (4): 1995, 1999, 2008, 2014

Sølv (0): –

Bronze (3): 1936, 1969, 2007

Pokalturneringen

Guld (3): 1966, 1970, 2014

Sølv (9): 1967, 1987, 1991, 1993, 1999, 2000, 2004, 2009 og 2020

Kilder: aabsport.dk/Wikipedia

Det var dog kun lige indtil halvlegens sjette tillægsminut, hvor en bold blev slået op på AGF-anfører Patrick Mortensen.

Angriberen lagde den her fornemt af til 25-årige Brandhof, som takkede for det flotte oplæg med sin første AGF-scoring.

Stod dybt

AaB skulle derfor op og jagte efter pausen, og det fik AGF til at stå dybt og lure på omstillinger.

Og efter 20 minutter af anden halvleg fik AGF udnyttet det, og islandske Jon Thorsteinsson troede han havde fordoblet føringen.

Efter et VAR-check blev det dog vurderet, at kantspilleren ulovligt brugte hånden, og målet blev annulleret.

Selv om AaB havde mest travlt, var AGF i kampens slutfase farligst, men flere mål blev det ikke til.

AGF

Aalborg Boldspilklub (AaB) blev stiftet i 1885 som Aalborg Cricketklub. I 1899 skiftede man navn til Boldklub, og i 1902 blev fodbold en del af paraplyen i klubben.

Trods sin status som traditionsklub vandt klubben først sit første mesterskab i 1995. Siden er yderligere tre kommet til.

Klubben er kendt for at satse på nordjyske talenter, og har opfostret spillere som Jesper Grønkjær, Jes Høgh og i nyere tid Joakim Mæhle.

I 1995 blev klubben det første danske hold til at deltage i gruppespillet af Champions League, hvor de blandt andet slog Panathinaikos. Holdet kvalicerede sig på bekostning af ukrainske Dynamo Kyiv, der blev ekskluderet efter en bestikkelsessag.

I 2008 deltog man endnu en gang i Champions League, hvor man blandt andet opnåede 2-2 på Manchester Uniteds legendariske stadion, Old Trafford.

AaB har hjemmebane på Aalborg Portland Park, der huser 13.800 tilskuere. Heraf 7700 siddepladser.

Danmarksmesterskabet

Guld (4): 1995, 1999, 2008, 2014

Sølv (0): –

Bronze (3): 1936, 1969, 2007

Pokalturneringen

Guld (3): 1966, 1970, 2014

Sølv (9): 1967, 1987, 1991, 1993, 1999, 2000, 2004, 2009 og 2020

Kilder: aabsport.dk/Wikipedia

Powered by Labrador CMS