Ukraine kørt over

Sandra Toft havde en af de helt store dage i målet, da Danmark lørdag slog Ukraine med 35-18 i en VM-testkamp

Danmarks kvindelandshold i håndbold slog lørdag Ukraine.
Danmarks kvindelandshold i håndbold slog lørdag Ukraine.
Udgivet Opdateret

Selv om modstanden var begrænset, da Danmarks håndboldkvinder lørdag eftermiddag mødte Ukraine i en testkamp forud for den kommende VM-slutrunde, så blev det ikke desto mindre til en sikker storsejr på 35-18.

Det var blandt andet takket være stærke målmandspræstationer, at målforskellen endte med at være så markant.

55 procent

Særligt Sandra Toft havde en stor dag i målet. I første halvleg stod hun med en redningsprocent på hele 55 procent. 

Hun fik dog også god hjælp fra et velspillende forsvar.

Althea Rebecca Reinhardt fik chancen i målet i anden halvleg. 

Selv om redningsprocenten ikke var helt lige så høj, så hev også hun flere store redninger op af lommen.

Sandra Toft havde en redningsprocent på 55 i første halvleg i testkampen mod Ukraine lørdag eftermiddag.
Sandra Toft havde en redningsprocent på 55 i første halvleg i testkampen mod Ukraine lørdag eftermiddag.

I første halvleg var forskellen i kvalitet til at få øje på, og det var både tilfældet offensivt og defensivt. Derfor endte halvlegen med stillingen 17-9.

Det danske landshold fortsatte i høj grad de fine takter i anden halvleg. Den garvede Louise Burgaard spillede en god kamp, der i øvrigt var hendes kamp nummer 125 på det danske kvindelandshold.

På banen 2. december

VM i kvindehåndbold starter 2. og slutter 19. december. 

Turneringen bliver afholdt i Spanien.

Danmark er kommet i gruppe med Sydkorea, Congo og Tunesien. 

Landsholdet møder sidstnævnte 2. december.

Powered by Labrador CMS