Psykologen: Hjælper dig gratis med dine drømme

- Hvis du ikke lytter til, hvad drømmene vil fortælle dig, risikerer du at gå glip af det, livet egentlig handler om, mener Newsbreak.dk's nye Drømmepsykolog

Psykolog og drømmetyder Gert Barslund.
Udgivet Opdateret

Vidste du, at dine drømme forsøger at fortælle dig en masse om, hvor du er i dit liv, og hvor du er på vej hen? 

At de indeholder skjult viden om, hvad der er godt for dig og ikke godt for dig? 

At de faktisk forsøger at hjælpe dig på vej, så du kan tage de bedste valg i dit liv?

Som en helt ny og gratis læserservice tilbyder Newsbreak.dk nu, at du kan få tolket dine drømme.

Helt gratis

Det er psykolog Gert Barslund, som stiller sin viden til rådighed. Som en læserservice er det helt gratis. 

FÅ TYDET DIN DRØM HELT GRATIS HOS DRØMMEPSYKOLOGEN

Nu kan du få tydet din drøm helt gratis.

Skriv til Drømmepsykologen og fortæl om en drøm, som du vil have hjælp til at forstå.

Psykolog@newsbreak.dk

Husk at angive forbogstaver på dit navn, alder og køn.

Dine oplysninger behandles fortroligt af drømmepsykolog Gert Barslund.

- Drømmene er lidt ligesom døre til ukendte rum, hvor man kan finde skjulte skatte, hvis man tør gå ind. 

Skattene er kroppens og sindets gemte og ubevidste svar på, hvordan du egentlig går og har det, fortæller psykolog Gert Barslund.

Går glip af viden

 Ifølge psykologen gør drømmene alt for at fortælle dig, hvad der er godt for dig at gøre. Men det kræver, at du oprigtigt forsøger at forstå, hvad drømmene vil fortælle.

- Hvis du ikke lytter til, hvad dine drømme vil fortælle dig, risikerer du at gå glip af værdifuld viden og opdage de skjulte skatte indeni dig.

Overhører signalerne

Lad os tage et eksempel. Du drømmer om tog, der kører stærkt. 

I en af af drømmene løber du efter togene for at komme med, men du når det ikke. I en anden klamrer du dig til togets bagperron for ikke at falde af. 

- Du ved det inderst inde godt. Du har haft alt for travlt et stykke tid, og ja du er blevet stresset. Men du har overhørt signalererne på det, for du har ikke tid til at stoppe op og mærke efter, fortæller Gert Barslund.

Gert Barslund svarer: Hvorfor farer jeg vild på stationen?

Glæder sig til at hjælpe dig

Drømmene banker med andre ord på bagdøren og forsøger at hjælpe dig. De vil gøre dig opmærksom på ubalancen, så du kan kan genoprette den. 

- Hvis du ikke lytter til, hvad de vil fortælle dig, risikerer du at gå glip af det, livet vel egentlig handler om: At få det liv og den livskvalitet, du har fortjent, lyder det fra psykologen.

Gert Barslund glæder sig nu til at høre fra læserne og hjælpe dem med at forstå deres drømme -  så de rigtige drømme bliver ført ud i livet.

FAKTA OM DRØMMEPSYKOLOGEN

Nu kan du få tydet din drøm helt gratis.

Skriv til Drømmepsykologen og fortæl om en drøm, som du vil have hjælp til at forstå.

Psykolog@newsbreak.dk

Husk at angive forbogstaver på dit navn, alder og køn.

Dine oplysninger behandles fortroligt af drømmepsykolog Gert Barslund.

Powered by Labrador CMS