Skip to main content

Snorke-maske kan redde dit liv

Episoder med søvnapnø kan gentage sig mange gang i løbet af en nat – op til 400, fortæller Newsbreak.dk´s netlæge Anne-Margrete Hedengran

Masken forebygger søvnapnø. Den kræver lidt tilvænning, men langt de fleste bliver glade for maske og maskine, fordi deres livskvalitet øges.

Masken forebygger søvnapnø. Den kræver lidt tilvænning, men langt de fleste bliver glade for maske og maskine, fordi deres livskvalitet øges.

Arkivfoto: Sara Gangsted /Ritzau Scanpix

AF NEWSBREAK.DK'S NETLÆGE ANNE-MARGRETE HEDENGRAN

Min bror var i halvtredserne, da han fik for højt blodtryk. Han prøvede forskellig medicin uden ordentlig effekt. Først da hans kone spurgte, om det kunne have noget med hans snorken at gøre, faldt femøren. 

Min bror viste sig at lide af søvnapnø, og da der blev taget hånd om det, kom der styr på blodtrykket, og hans livskvalitet blev bedre.

Søvnapnø, som betyder ”ophørt vejrtrækning under søvn” skyldes oftest, at det bløde væv i gane og svælg falder sammen, når man sover, og det blokerer vejrtrækningen. 

Ingen plads til luft

Kroppen prøver at få luft ind, men der er ingen passage. 

Først når iltmætningen i kroppen falder, vågner man så meget op, at man kan hive luft ind, og det udløser en snorkelyd.

Der kan være andre og sjældnere årsager til søvnapnø. Hjerneskader for eksempel. Eller hos børn mandler og polypper.

Episoder med søvnapnø kan gentage sig mange gang i løbet af en nat – op til 400.

Når man vågner, er man træt. 

Farlig træthed

Trætheden er farlig, hvis man for eksempel skal køre bil, og den er generende til møder og lignende, hvor man kan sidde og falde i søvn. 

Puls og Blodtryk kan være påvirket. Man kan have hovedpine, svært ved at koncentrere sig og huske, og det kan påvirke energi, humør og sexliv.

Snorke gør over 20 procent af os. Ikke alle har søvnapnø, men en femtedel af snorkende mænd og halvt så mange kvinder har. 

Overvægt er èn årsag. Dårligt hjerte en anden. Hvordan næse og svælg er ”bygget” kan spille ind. Alkohol og sovemedicin forværrer tilstanden.

Har man mistanke om søvnapnø, kan ens læge henviser til udredning på søvnlaboratorium eller hospital. Man får sat udstyr på, som måler hvor hyppige og hvor lange episoderne er.

Resultaterne viser, om man har søvnapnø, og hvor alvorlig den er.

Glad for masken

Har man søvnapnø, og er man overvægtig, kan det hjælpe at tabe sig, og nogle forhold i næse og svælg kan opereres. 

Men for de fleste er løsningen CPAP (Continuos Positive Airway Pressure), som er en maske og et lille apparat, man sover med om natten. 

Masken spændes på ansigtet, og apparatet sørger for at holde et tryk i luftvejene, så de ikke falder sammen under søvn.

Det kan lyde skræmmende, men de fleste oplever så god gavn af behandlingen, at de ikke vil undvære det.

Læge Anne-Margrete Hedengran er netlæge hos Newsbreak.dk. Her skriver hun om sundhed og sygdom.
Læge Anne-Margrete Hedengran er netlæge hos Newsbreak.dk. Her skriver hun om sundhed og sygdom.
Del din kommentar