SSI: Op mod 3200 daglige smittede

Samtidig stiger antallet af indlæggelser

SSI forventer store stigninger i antallet af daglige smittede
SSI forventer store stigninger i antallet af daglige smittede
Udgivet Opdateret

En coronaekspertgruppe spår ifølge Statens Serum Instit, SSI, at der i midten af november kan være 600-3200 daglige smittede og 25-110 daglige nyindlæggelser. 

I de næste seks uger kan Danmark forvente at opleve en stigning i antallet af nye coronatilfælde og nyindlæggelser.

Det vurderer ekspertgruppen for matematisk modellering i et nyt notat. Notatet er blevet delt af Statens Serum Institut (SSI).

- Modellerne viser, hvordan det vil gå i et scenarie, hvor aktiviteten i samfundet og vaccinationstilslutningen begge svarer til det niveau, vi har nu, siger læge Camilla Holten Møller, som leder ekspertgruppen for matematisk modellering, i en pressemeddelelse.

- Ud fra det regner vi stadig med at se en stigning i de daglige smittetal og nyindlæggelser i de næste seks uger.

- Men det er også stadig usikkert, hvor stor at stigningen vil blive.

Flere indlæggelser

Ekspertgruppen estimerer, at der i midten af november vil være mellem 600 og 3200 nye coronatilfælde om dagen. 

Derudover vil der være mellem 25 og 110 daglige nyindlæggelser for coronapatienter.

Selv om der er usikkerhed forbundet med estimaterne, så vurderer eksperterne, at der er større sandsynlighed for, at både smittetal og nyindlæggelser kan ende i den nederste del af spændet.

Powered by Labrador CMS