110 års fængsel for trafikdrab

Ingen mener, at han har gjort noget med vilje. Alligevel fik en chauffør 110 års fængsel for en ulykke

På Interstate 70 i Colorado døde fire personer som følge af en ulykke. Det resulterede i en enorm straf til chaufføren af en lastbil.
På Interstate 70 i Colorado døde fire personer som følge af en ulykke. Det resulterede i en enorm straf til chaufføren af en lastbil.
Udgivet Opdateret

Det gik helt galt, da lastbilchauffør Rogel Aguilera-Mederos påkørte adskillige biler 

i Colorado tilbage i 2019. 

Fire personer døde som følge af påkørslen, som ifølge føreren skyldes, at hans bremser svigtede. Nu skal han 110 år i fængsel, har en amerikansk domstol afgjort. 

Kunne intet gøre

En lov i Colorado betyder nemlig, at dommeren var tvunget til at lægge alle strafforhold i forlængelse af hinanden, og det resulterede således i den lange straf. 

- Hvis jeg kunne gøre som jeg ville, så havde jeg ikke lagt dommene i forlængelse af hinanden, sagde dommer A. Bruce Jones ifølge NBC News

Kørte hensynsløst

Rogel Aguilera-Mederos blev i oktober kendt skyldig i 27 anklager mod ham heriblandt trafikdrab og overfald, som en jury afgjorde. 

I løbet af hele straffesagen har han på intet tidspunkt været anklaget for at have handlet bevist. 

Han bliver dog straffet for en række hensynsløse handlinger, han foretog op til sammenstødet. 

Powered by Labrador CMS