25 år, fraskilt – og en gæld på 400.000

Anders er 25 - og har været gift. Det blev en dyr fornøjelse. Nu har han bedt Luksusfælden om hjælp.

Udgivet Opdateret

Anders på 25 år arbejder på et slagteri. Når han har fri spiller han computer. Det gør han 70 timer om ugen, mens han spiser pizza, is og chips og skyller det ned med cola.

Mon eksperterne kan hjælpe?

Artiklen fortsætter under videoen

Anders drømmer om at stifte en familie. En drøm der er så stærk, at han sin unge alder til trods allerede har været gift.

Forholdet gik dog hurtigt i stykker og det eneste han har tilbage efter det forliste ægteskab er en kæmpe gæld. For Anders er konfliktsky, så hans navn står på 13 kviklån han har optaget med sin eks.

Anders skylder nu 400.000 kroner væk og aner ikke, hvordan han skal komme ud af det.

Bekymret mor-Maibritt

Hans mor Maibritt er bekymret for ham og påtager sig samtidig en del af skylden for Anders’ dårlige økonomi, for hans opvækst har ikke været nem. Men samtidig tvivler hun på, om Anders han kan leve op til de krav, Luksusfældens eksperter kommer til at stille til ham.

Carsten Linnemann gør det helt klart for Anders’ mor, at så længe hun ikke hepper på sin søn og tror på ham, er der intet, der vil ændre sig til det bedre.

Men kan det lykkes Luksusfældens eksperter at få mor og søn til at stå sammen, eller står Anders fortsat alene med alle sine problemer?

Se med tirsdag aften klokken 20 på TV3 eller Viaplay.

Powered by Labrador CMS