Død 86 år gammel

Boston Celtics basketball legenden Tom Heinsohn døde mandag den 9. november 86 år gammel.

Basketball legenden Tom Heinsohn sov ind i sit hjem mandag den 9. november. Han blev 86 år. Foto: Scanpix/Jessica Hill
Udgivet Opdateret

Den amerikanske basketball legende Tom Heinsohn er gået bort. Han døde mandag den 9. november i sit hjem i Boston forstaden Newton, Massachusetts. Det skriver blandt andet TMZ.

Dermed har sporten og NBA klubben Boston Celtics i særdeleshed mistet et af sine helt store navne.

Ti gange var Tom Heinsohn, der fik tilnavnet ‘Tommy Gun’, med til at hente mesterskabet til netop Boston Celtics. De otte gange som spiller og i såvel 1974 som 1976 som holdets træner.

Tilbage i 1957 blev han tildelt den fornemme titel ‘Rookie of the Year’ og gennem sin aktive karriere, han nåede at spille ikke mindre end 654 kampe, løb han hele seks gange med All-star titlen.

Han stoppede som spiller i 1965 og året efter valgte Boston Celtics til ære for Tom Heinsohn at tage trøjenummer 15, som var hans, ud af spil.

I perioden fra 1969 til 1978 fungerede han som cheftræner for holdet og blev i 1973 kåret som årets NBA træner.

Af to omgange blev han optaget i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame. I 1986 som spiller og igen i 2015 som træner.

Tom Heinsohn blev 86 år.

Powered by Labrador CMS