Færre danskere betaler ind til efterløn: Det her skal du vide
Danskerne kan senere og senere gå på efterløn - og det kan mærkes på, hvor mange der betaler ind til ordningen
Hvornår kan jeg gå på efterløn? Det er nok et af de spørgsmål, som flest lønmodtagere i en stille stund har sukket over.
Og svaret på spørgsmålet er, jo yngre man er, mere og mere nedslående.
For med efterlønsreformen i 2011 blev der justeret på den alder, man skulle have for at være berettiget til at gå på efterløn.
Præcis hvor gammel netop du skal være, kan man se i faktaboksen herunder:
Det har fået langt færre yngre danskere til at betale ind til deres efterløn. Ifølge TV2 betalte kun 16 procent af de 45 til 49 årige ind til deres efterløn i 2017, mens antallet af efterlønsmodtagere er faldet fra 140.000 til 65.000 over en tiårig periode.
Så færre og færre bliver afhængige af en de offentlige ydelser, staten bruger rigtigt mange penge på.
Så meget er man berettiget til
For at være berettiget til at gå på efterløn, skal man være medlem af en a-kasse, have betalt efterlønsbidrag i 30 år, være dagpengeberettiget – og i øvrigt gammel nok.
Hvor meget man så kan få, afhænger af hvornår man har valgt at udnytte ordningen. Er det mere end tre år før, man når pensionsalderen, kan man maksimalt få 91 procent af den højeste sats.
Satsen er i øvrigt afhængig af dagpengesatsen, fremgår det af et skema, Ældre Sagen har lavet.
Folk der er fuldtidsforsikrede i deres a-kasse kan modtage 16.956 (203.472 årligt) kroner om måneden, hvis de går på efterløn mere end tre år før pensionsalderen; 18.633 (223.596 årligt) kroner om måneden, hvis man gør det senere end tre år før.
For deltidsforsikrede er det 11.304 (135.648) kroner om måneden for mere end tre år før pensionsalderen, og 12.422 (149.064) kroner om måneden, hvis man går på efterløn senere end tre år før pensionsalderen.
Efterlønnen udbetales på den sidste bankdag hver måned.
