Vanvid på villavej fortsætter

Politikerne gør ikke noget ved problemet med tung trafik. De har købt sig tid og ro, mener en irriteret beboer

60-årige Bjarne Christensen er irriteret over, at politikerne ikke gør noget ved problemet på hans villavej.
60-årige Bjarne Christensen er irriteret over, at politikerne ikke gør noget ved problemet på hans villavej.
Udgivet Opdateret

Bjarne Christensens irritation vokser. Han er stadig plaget af tung trafik på sin villavej på daglig basis. 

- Vi er meget generet af det. Politikerne gør ikke noget ved problemet med sværtransporterne, fortæller 60-årige Bjarne Christensen til Newsbreak.dk. 

Tung trafik på villavej

Stensbækvej ligger i Arnum – otte kilometer sydvest for Gram i den vestlige ende af Haderslev Kommune.

Beboerne på Stensbækvej har målt vejen til at være otte meter og tres centimeter bred.

Beboerne har talt omkring 100 passager med sværtransporter på en dag.

Bag Stensbæksvej ligger et lille industrikvarter med nogle virksomheder, som man ikke kan tilgå ad andre veje.

Gæster kan ikke parkere

Der kører fortsat mange kæmpestore, tunge og larmende køretøjer, som blandt andet transporterer elementer til vindmøller, forbi Bjarne Christensens hjem på Stensbæksvej i Arnum. 

Nogle af elementerne er otte meter brede og fylder hele vejen.

- Vi kan ikke have gæster til at parkere her. Når vores familie er på besøg, kan de ikke parkere på vejen, for så skal de ud og flytte bilen, når sværtransporterne kommer kørende. Det er forstyrrende, og det skaber en utryghed, fortæller Bjarne Christensen og fortsætter:

- Vi har før oplevet af blive banket op om natten, fordi køretøjerne ikke kan komme forbi. 

Beboerne oplever også at blive vækket af lyset fra de kæmpestore køretøjers lygter. 

- De lyser så kraftigt, at man skulle tro, at det var et fly, der landede i en lufthavn, konstaterer Bjarne Christensen. 

Slipper måske først om tre år

Den 60-årige beboer har tidligere fortalt Newsbreak.dk, at han er træt af "hurlumhejet". 

Beboerne har fået stillet i udsigt, at problemet nok skal blive løst, men i værste fald skal de vente tre år, før de slipper for den tunge trafik.

Pengene, som Plan- og Miljøudvalget i Haderslev Kommune har afsat til ekspropriation, er at finde på budgettet for år 2022-2025.

- Politikerne skubber processen. De har købt sig tid og ro, siger Bjarne Christensen.

- Der er fundet en løsning, men hvornår bliver den ført ud i livet? Måske først i 2025. Så det kan have lange udsigter, fortsætter han.

Ekspropriation på Arnum Nørremark

Stensbækvej ligger i Arnum – otte kilometer sydvest for Gram i den vestlige ende af Haderslev Kommune.

Beboerne på Stensbækvej har målt vejen til at være otte meter og tres centimeter bred.

Beboerne har talt omkring 100 passager med sværtransporter på en dag.

Bag Stensbæksvej ligger et lille industrikvarter med nogle virksomheder, som man ikke kan tilgå ad andre veje.

Vil råbe politikerne op

Bjarne Christensen håber på, at der bliver sat fokus på problematikken under den forestående kommunalvalgkamp. 

- Vi skal råbe op om det. Vi vil gerne have politikerne, som skal føre valgkamp, til at tage stilling og udtale sig, så deres vælgere kan få et indblik i, hvad der foregår på Stensbæksvej, forklarer han. 

Nogle af elementerne, som de kæmpestore køretøjer transporterer, er otte meter brede.
Nogle af elementerne, som de kæmpestore køretøjer transporterer, er otte meter brede.

Formand svarer på kritik

Stensbækvej ligger i Arnum – otte kilometer sydvest for Gram i den vestlige ende af Haderslev Kommune.

Beboerne på Stensbækvej har målt vejen til at være otte meter og tres centimeter bred.

Beboerne har talt omkring 100 passager med sværtransporter på en dag.

Bag Stensbæksvej ligger et lille industrikvarter med nogle virksomheder, som man ikke kan tilgå ad andre veje.

Powered by Labrador CMS