Kvinde-tyv truede vagt på livet

Nu er hun varetægtsfængslet

Det var her i Storcenter Nord i Aarhus, at kvinden blev taget for tyveriet
Det var her i Storcenter Nord i Aarhus, at kvinden blev taget for tyveriet
Udgivet Opdateret

En 26-årig kvinde er varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling frem til 13. januar.

Det er hun i et grundlovsforhør - for butikstyverier og trusler på livet. 

En vagt i Storcenter Nord har forklaret, at han onsdag klokken 18.05 opdagede, at kvinden kom løbende ud af en butik med seks jakker over armen. 

Da han ville tage kontakt til hende, smed hun jakkerne og begyndte at løbe.

Vagten indhentede hende til sidst og fik hjælp af en kollega til at tilbageholde hende, mens politiet blev tilkaldt. 

Mens de ventede på politiet kom kvinden ifølge vagterne med flere trusler rettet mod den vagt, der havde løbet hende op.

Sigtet for tyveri og trusler

Da politiet kom frem, blev jakkerne leveret tilbage til butikken, og kvinden blev sigtet for butikstyveri og trusler. 

Den 26-årige har flere verserende sager vedrørende butikstyveri, og blev derfor fremstillet  i grundlovsforhøret - for i alt tyveriforhold.

"Hun erkendte to af dem og nægtede resten. Hun tog forbehold for at kære kendelsen", oplyser Østjyllands Politi.

 

Powered by Labrador CMS