Kaya Brüel: Jeg mærker nye behov

Sanger- og skuespillerinden Kaya Brüel kan markere sit 30-års jubilæum i underholdningsbranchen

Kaya Brüel er gift med filminstruktøren Kenneth Kainz. Sammen har parret sønnen Alois på 12 år og datteren Asta på 22 år. - Det er kæmpestort, at ens børn bliver ældre og større. Man mødes lige pludselig i nogle nye, fælles interesser, og det er mindst lige så værdifuldt, fortæller hun.
Kaya Brüel er gift med filminstruktøren Kenneth Kainz. Sammen har parret sønnen Alois på 12 år og datteren Asta på 22 år. - Det er kæmpestort, at ens børn bliver ældre og større. Man mødes lige pludselig i nogle nye, fælles interesser, og det er mindst lige så værdifuldt, fortæller hun.
Udgivet Opdateret

Myten om Atlantis - den sagnomspundne by, der forsvandt ned i havets dyb - bliver hevet op til overfladen igen og genopstår som musical i koncertsalen i Tivoli fra den 10. september.

Den storstilede opsætning adskiller sig fra mange andre musicals ved, at alle replikker bliver sunget, og det begejstrer Kaya Brüel, som indtager rollen som Miranda.

- Da jeg både er sanger - som er mit udgangspunkt - og skuespiller, er det den ultimative tjans for mig. Det er en fantastisk måde at få fortalt en historie på, når der er lagt musik til, fortæller hun med et stort smil.

- Det er lidt som en rutsjebanetur, hvor man kommer ud i hele følelsesregistret, fra man sætter sig i sædet, lyset går ned, og musikken starter, til historien er slut - og man får lyst til at tage turen igen.

Kaya Brüels farverige repertoire har bragt hende forbi DR-serien 'Borgen' og 'Morgensang' på samme kanal. Nu forener hun sang og skuespil i rollen som Miranda i Tivolis musicalopsætning af 'Atlantis'.
Kaya Brüels farverige repertoire har bragt hende forbi DR-serien "Borgen" og "Morgensang" på samme kanal. Nu forener hun sang og skuespil i rollen som Miranda i Tivolis musicalopsætning af "Atlantis".

"Atlantis" er også historien om ung kærlighed.

I byen bor den eventyrlystne ungersvend Silvan, der møder sin store kærlighed i prinsesse Adalena, som ændrer alt - for både dem og for Atlantis.

Men parret må gå grueligt meget igennem, for prinsessen er beordret til at gifte sig med en adelig mand - alt andet end Silvan er.

- Kærlighed kan gøre blind, og eventyr er tit en afspejling af virkeligheden. Der er ikke det gode uden det onde - og omvendt. Og det onde er ikke bare ondt. Det kommer ofte fra et behov, siger Kaya Brüel og fortsætter.

Musikken er afsættet i Kaya Brüels karriere og kom allerede ind med modermælken. Kaya Brüel er nemlig datter af sangerinden Sanne Brüel. Og kigger man længere tilbage på stamtræet, finder man Axel Brüel, Kaya Brüels oldefar, som komponerede melodierne til Halfdan Rasmussens børnetekster.
Musikken er afsættet i Kaya Brüels karriere og kom allerede ind med modermælken. Kaya Brüel er nemlig datter af sangerinden Sanne Brüel. Og kigger man længere tilbage på stamtræet, finder man Axel Brüel, Kaya Brüels oldefar, som komponerede melodierne til Halfdan Rasmussens børnetekster.

Rollen som Miranda i genopsætningen af "Atlantis" markerer samtidig Kaya Brüels 30-års jubilæum i underholdningsbranchen.

Hun har levet af musikken siden 19-årsalderen, hvor hun albumdebuterede med sin selvbetitlede plade "Kaya".

Kom ind med modermælken

Musikken er afsættet for kreativiteten og kom allerede ind med modermælken som datter af sangerinden Sanne Brüel. Moren stod i 1970'erne bag Jomfru Ane Band, som hun dannede sammen med sin tvillingsøster, Rebecca Brüel, der også er kendt for sit mangeårige samarbejde med ægtemanden Troels Trier.

Hendes bedsteforældre på morens side var store jazzmusikere. Og kigger man endnu længere tilbage på stamtræet, finder man Axel Brüel, Kaya Brüels oldefar, som komponerede melodierne til Halfdan Rasmussens børnetekster.

Morgensang

Sideløbende med musikken kan Kaya Brüel også skrive skuespillerinde, melodigrandprixdeltager og tv-dommer på sit farverige repertoire.

Og så stod hun sammen med sin musikalske makker Ole Kibsgaard i front for DR's "Morgensang" i godt et år. Blandt de hundredvis af sange, som de var igennem i programmet, blev der også sunget numre fra "Atlantis".

- Jeg tror, jeg har en evne til at være i nuet og putte alle mine kræfter og mit hjerte ind i det projekt, jeg er i, siger Kaya Brüel.

- Musik og sang er helt klart mit udgangspunkt og mit grundelement, og det er derfra, at jeg går til alt, fortæller hun.

Mærker nye behov

Mens Kaya Brüel kan fejre 30-års jubilæum på det professionelle plan, så runder hun en anden markant milepæl næste år, når hun fylder 50.

Det har også givet anledning til refleksion.

- Man kan mærke nogle nye behov for lidt mere ro og fordybelse, siger hun og uddyber:

- Jeg har ikke længere helt små børn, som ellers er en periode i ens liv, hvor man tilsidesætter sine egne behov, fordi meget er på deres præmisser. Så det er dejligt, at der er noget forude, som handler lidt om mig igen.

Omvendt understreger Kaya Brüel også, at det er et kæmpe privilegie at leve af sin passion og dyrke den hver eneste dag.

Stadig magisk

Selv om hun kan markere sit 30-års jubilæum, er det stadig magisk at stå på scenen.

- Det handler om indlevelse. Lige så snart du lever dig ind i en historie, så glemmer du alt om tid og sted. Men hvis ikke du lever dig ind i det, du laver, bliver det rutine. Og det er kedeligt for dig og for publikum.

- Det handler simpelthen om at slippe alt og sige: Nu er jeg her, fastslår Kaya Brüel.

"Atlantis" får premiere i Tivolis Koncertsal den 10. september og lægger siden vejen forbi Aarhus, Holstebro og Odense.

Powered by Labrador CMS