Stewardesser anbefales at gå med ble

En vild anbefaling vækker opsigt i Kina.

Stewardesser og stewards i Kina anbefales nu af myndighederne at gå med ble. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

På grund af den eksisterende pandemi skal danskere såvel som alle andre verdensborgere leve livet med en række anbefalinger og restriktioner, der er markant anderledes end, vi er vant til. I Kina vækker særligt én anbefaling opsigt.

Det amerikanske medie CNN kan nemlig berette, at stewardesser og og stewards i hele landet anbefales at gå med ble for at mindske smittespredningen. Det fremgår af et katalog over anbefalinger, som den kinesiske fly-myndighed har udsendt.

Årsagen er ikke overraskende, at flytoiletter anses for at være de rene bakterie- og virusbomber. Derfor er der særlig stor risiko for enten at blive smittet eller om ikke andet så sprede smitte på et af disse.

Spredningen kan altså forsøges mindsket, hvis de ansatte i hvert fald holder sig fra lokummet. Andre råd tæller mere “normale” idéer som at bære handsker, masker og spritte/vaske hænder. Dem kender vi.

I august, skriver CNN, blev en kvindelig flypassager tilsyneladende smittet med Covid-19 på et flytoilet. Hun rejste mellem Italien og Sydkorea, og det eneste sted på turen, hun ikke bar sin maske, var ved et besøg på det lille hus.

Powered by Labrador CMS