Nu kan du søge om særlig støtte

Søndag kan de første søge om at gå på tidlig pension. Men dokumentationskrav skaber stadig bekymring hos 3F

Søndag åbnes der for ansøgninger til den såkaldte Arne-pension.
Søndag åbnes der for ansøgninger til den såkaldte Arne-pension.
Udgivet Opdateret

Fra søndag bliver regeringens store plan om en ret til tidlig pension til virkelighed, når der åbnes for ansøgninger.

Skønnet fra regeringen er, at cirka 24.000 - med usikkerhed - vil benytte sig af muligheden, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er glad for at komme i gang.

- Det er et tydeligt bevis på, at politik nytter noget.

- Har folk lyst, mulighed og kræfter, håber vi, at de vil blive ved med at arbejde, også langt ud over pensionsalderen. Men de faktiske forhold i jernindustrien er bare, at det har mange ikke mulighed for, siger han.

44 år på arbejdsmarkedet giver ret til tre år med tidlig pension, 43 år giver ret til to års tidligere pension, og et arbejdsliv på 42 år giver et enkelt års tidligere pension.

Dokumentationen for et langt arbejdsliv hentes primært i pensionsoplysninger fra ATP.

Bekymret for dokumentation

Men det kan være svært at føre bevis for eksempelvis midlertidige job eller deltidsansættelser langt tilbage i tiden.

Det er et bekymringspunkt hos fagforbundet 3F, der ellers har store roser til overs for retten til tidlig pension.

Forbundsformand Per Christensen er "virkelig, virkelig tilfreds" med ordningen, men vil også holde nøje med, om nogle af de nedslidte bliver efterladt på perronen på grund af dokumentationskravene.

- Jeg tror desværre, det stadig kan være en udfordring. Nu må vi se, når ansøgningerne kommer i hus.

Minister klar til løsninger

Skulle personer komme i klemme, er Peter Hummelgaard klar til at sætte sig ned i forligskredsen og se på, hvordan det kan løses, siger han.

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus på Aalborg Universitet, vurderer, at den nye ordning til en start vil koste "lærepenge" i behandlingen af sagerne.

Men han tror overordnet på, at systemet vil fungere efter hensigten.

- Det er kun dem, der virkelig har brug for det, der vil søge. Det er jeg sikker på, siger Henning Jørgensen.

Arne Juhl, der blev ansigtet på den store pensionsplan, følger med i startskuddet på ordningen, men selv har han først ret til tidlig pension fra 2024.

Han glæder sig til, det bliver Arnes tur. Eller som han siger:

- Det er jo bedre end ingenting.

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

Powered by Labrador CMS